Skip to Main Content »

Home
 

Du er her:

Flere visninger

Cascina Val del Prete, "Carolina", 2013

Tip en ven

Lagerstatus: På lager

320,00 DKK
ELLER

Hurtigt overblik

Stor, tæt og meget fyldig Barbera der hører til i den absolutte superliga. Vinen fremstilles på modne druer af bedste kvalitet, høstet fra 30-40 år gamle stokke på den sydvendte Carolina-mark beliggende ned til vinhuset Val del Prete lidt uden for landsbyen Priocca. Vinen er kendetegnet ved en helt igennem saftig og voluminøs stil, hvor både frugtsyre og tannin er vel integreret. I glasset opleves den som en tæt frugtbombe af mørk solmoden Barbera-frugt, ristet fad, læder og fugtig muld. Denne store Piemonte-vin, der lagres ca. 18 måneder på barriques af fransk Allier-eg, tilhører den ”moderne skole” af kraftfulde, intense Barbera-vine, og er en vin der efter en række år på det danske marked virkelig har fået oparbejdet en fast tilbagevendende fanskare af "Carolina-cionados".  Vinen kan nydes som et stort meditationsglas på linje med eksempelvis Amarone, men er naturligvis også velegnet til kraftige retter med rødt kød, smagsfuldt lysere kød, og gerne tilberedt med masser af urter, krydderier og måske lidt sødme. Druesammensætning: 100% Barbera. Årlig produktion: ca. 6.000 flasker.

Beskrivelse

Detaljer

Val del Prete betyder "Præstens dal", og navnet kommer af, at Biskoppen af Asti boede i området i midten af 1800-tallet. Op gennem årene frem til 1970´erne dyrkede man primært korn, grøntsager og frugter på ejendommen, men i 1977 købte Bartolomeo Roagna, og hans kone Carolina, Cascina Val del Prete. 
Det første de gjorde, var at erstatte en del af kornafgrøderne med vinstokke. Stokkene blev beplantet på sydvendte skråninger i formationer der danner et fascinerende naturligt amfiteater. I dag er det den ene af deres to sønner, Mario Roagna, der viderefører familievirksomheden, og det er reelt også takket være Mario's evner i marken, at vinhuset i dag nyder den respekt, som det gør.
Mario Roagna´s meget ambitiøse arbejde har gjort, at Cascina Val del Prete igen og igen optræder blandt de mest hædrede producenter i bl.a. Gambero Rosso, men også internationalt, fx hos Robert Parker, nyder vinhuset stor anerkendelse. Cascina Val del Prete optræder således på Robert Parkers personlinge Top 10 over foretrukne Piemonte-producenter - en stor cadeau til det arbejde Mario Roagna har lagt i projektet de seneste mange år, hvor han kompromisløst (og ud fra biodynamiske principper) gradvist har højnet niveauet.

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Betaling med kreditkort

Du kan betale med følgende betalingskort:

  •     
Følg os på Facebook

Sammenlign produkter

Der er ingen varer til sammenligning

Furesø Vinklub