Milbrandt Vineyards, "Merlot", 2016

179,00  DKK
På lager

Denne fyldige rødvin fra Milbrandts marker i Colombia Valley er lavet på Merlot tilsat lidt Cabernet Sauvignon. Merlot er en af de druesorter, som Washington har gjort til toppen af poppen: kompleks med masser af forskellige indtryk af blåbær, brombær, kaffe og en snert af vanilje fra de 18 måneder på fad, hvoraf 20% er ny amerikansk eg.

For 30 år siden plantede Butch og Jerry Milbrandt deres første vinstokke i det østlige Washington, for det utrænede øje en fjern, forblæst, højtliggende ørken, hvor kun bynke og vindhekse synes at trives.

Med erfaringen kom også en overbevisning om, at regionens moderate temperaturer, lave nedbørsmængde og sandede jord var ideelle betingelser til at dyrke druer. Til at hjælpe med at plante og etablere vinmarkerne, hyrede de den højt respekterede vindyrker, James McFerran. Efter 8 år, hvor Milbrandt havde solgt druer til nogle af Washingtons mest profilerede vingårde, hyrede de deres egen winemaker og begyndte selv at lave vin fra de bedste plots.

Specifikationer
Varenr.USA milbrandt vineyards merlot